Dansk Boligbyg

Fra kerneværdier til stolt brandingkampagne

Medarbejderne gav kerneværdierne værdi

Hvis ikke virksomhedens værdier er indarbejdet i organisationen, ender de som en stribe ord uden forbindelse til hverdagen – eller værre endnu: medarbejderne fortolker dem hver for sig efter forgodtbefindende.

Dansk Boligbyg er total- og hovedentreprenør, som opfører og renoverer alt fra boliger til institutioner over hele landet. De havde defineret seks værdiord som fundament for hverdagen – og nu skulle værdierne formidles internt.

Vi arrangerede en workshop med alle Dansk Boligbygs medarbejdere for at definere, hvad de seks værdier betød for dem. Hvad er ’Kundetilfredshed’ for Dansk Boligbyg? Hvad betyder det for medarbejdernes hverdag?

Derefter fulgte vi op med en lang intern kampagne med en sympatisk byggeplads-hund som kommunikator. Og med de præciseringer af værdierne, som workshoppen havde skabt – illustreret af bladtegneren Julius – i en værdibog, på plakater, intranet m.m.

 

Fra værdier til branding

Da værdierne var solidt indarbejdet i Dansk Boligbyg, vendte vi dem på hovedet. I stedet for kun at guide medarbejderne i hverdagens handlinger, formulerede vi dem i kundeperspektiv: Hvad kan du som kunde forvente af Dansk Boligbyg? Stadig med mere indhold end blot en stribe ord!

Og vi lovede ikke markedet noget, Dansk Boligbyg ikke kunne leve op til – forarbejdet var gjort.

Samtidig forstærkes den interne forankring af, at værdierne bliver kommunikeret udadtil.

 

Kerneværdier sagt med egne ord

En workshop om værdierne med alle medarbejderne resulterede i arbejdsredskaber som sætter krop på Boligbygs værdier.

Det blev til en lang række kampagneelementer, som også kan bruges i skurvognene på byggepladserne, hvor de er bliver talt om af medarbejderne – også med samarbejdspartnere.

Hvorfor ikke fortælle omverdenen, hvad de kan forventer af os!
Da kerneværdierne var godt implementeret blev der sat en ekstern kampagne i søen både online og offline.