GARANT MØBEL

HJEMME ER BEDST.

Det er der nok ikke mange, der er uenige i. Denne filosofi er det bærende element i den nye strategi for GARANT MØBEL. Kæden har 24 medlemsforretninger i Danmark og er en del af GARANT-MOEBEL GROUP International, der har mere end 4000 samarbejdspartnere i Europe og Asien. De enkelte forretninger er kendetegnet ved et lokalt fokus og en høj grad af sortimentsfrihed. Vores samarbejde med kæden bygger på meget mere end den traditionelle relation mellem kunde og reklamebureau. Vi forretningsudvikler kæden, og der er blandt andet flere funktioner, der er outsourcet til vores bureau. Så man kan med rette kalde Shark & Co. og GARANT MØBEL for strategiske samarbejdspartnere.

Shark & Co. har udviklet en ny strategi og platform for GARANT MØBEL. I Håndbogen ”Den hemmelige kæde”, der bliver brugt til hvervekampagne, bliver det nye forretningskoncept for GARANT MØBEL grundigt beskrevet. Forretningskonceptet går ud på, at kæden styrker og forstærke den enkelte butik og ikke nødvendigvis kæden som sådan.

”Vi kan ikke uniformere og tvinge vores medlemmer til et urimeligt stramt koncept. Det er ikke vores medlemmers DNA. Vi skal primært forstærke den enkelte butik og sekundært kæden. VI skal ikke ligne andre. Vi skal ligne os selv”, siger Søren Knudsen, administrerende direktør i GARANT MØBEL.

Det nye forretningskoncept gør på mange måder op med den traditionelle kæde-tankegang. Det er nu den enkelte butik, der er i centrum og ikke nødvendigvis kæden. I kommunikationen fra de enkelte medlemsbutikker fremgår kædelogoet ikke længere, men er blevet erstattet med det fællesbudskab ”Hjemme er bedst.” og butikkens eget logo fremstår som afsender.