9 begyndertricks til at lave nem SEO selv
”Det dér S-E-O, hvad skal vi egentlig med det?” ”Giver det overhovedet noget, og koster det ikke endnu mere end det giver?” Der er stadig mange, der ikke ved, hvad SEO betyder, hvad formålet er med SEO, hvorfor det er vigtigt, og hvor gode resultater man faktisk kan opnå. Men nem SEO er nemt og sådan er det.
Nem SEO skal gøre det nemt at finde dit website og/eller din webshop. Du kan have det fineste website og de bedste tilbud, men hvis det er svært at finde, får du ikke nogen besøgende – i hvert fald ikke nok. Der er – groft sagt – tre måder at komme til dit website på:
- At kende den præcise adresse og taste den ind.
- At klikke på et link i en mail, på et andet website.
- At få et link til den serveret efter en søgning på f.eks. Google.
Det er – primært – den sidste type trafik, SEO kan skaffe dig; brugere der selv har søgt på et emne, hvor dit website er relevant.
Du kan sagtens klare dig uden SEO – altså forudsat du ikke er til stede online, eller ikke har behov for at interesserede potentielle kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere af eget initiativ finder dit website. Omvendt er SEO en vigtig faktor for firmaer og virksomheder som har kunder der har deres daglige gang på nettet og søgemaskinerne. Og nå ja, det har næsten alle!
Gør det SEO selv
SEO, Søgemaskineoptimering eller Search Engine Optimization som det så fint hedder på engelsk, har længe været et værktøj i den digitale værktøjskasse. Man vidste bare ikke hvad man skulle stille op med det. Ja, ja, det er enormt vigtigt, og det kigger vi på i næste uge – tirsdag måske – vi finder lige en time i kalenderen til det. Eller man hævder uden tøven at ”Vi har styr på vores online søge-hejs-ting, den virker fint”, mens man inderligt håber at Thomas nede fra IT ved hvad det handler om.
MEN! Slut med det. Her får du 9 begyndertricks til at komme godt i gang med SEO.
Jeg har brudt SEO ned på et meget forståeligt niveau så bare rolig: De næste linjer er ikke uhåndgribelig snak. Det er en række konkrete tiltag, du enten kan gøre selv, eller som din it-ansvarlige eller website-leverandør kan gøre for dig, hvis de ikke allerede har gjort det. For her kan du se, hvad du skal spørge dem om for at sikre et minimum af søgeresultater. Det er ikke avanceret – det er sund fornuft:
WWW eller ingen WWW
Skal der stå www foran din webadresse, eller lander brugerne på den, uden de behøver at skrive www. foran (for eksempel www.sharkogco.dk eller bare sharkogco.dk). Vælg én af versionerne af din webadresse, og fokuser på den. Spørger du mig, så bør begge adresser virke, men den ene bør være den foretrukne, mens den anden adresse peger over til den foretrukne. Hvad står der på dine visitkort, og hvor du ellers refererer til dit website?
HTTP eller HTTPS
Det burde ikke være nødvendigt at nævne i disse sikkerhedstider, men overgangen fra ”http” til den sikre ”https” er sket. Var du ikke vaks ved havelågen, kan der være en risiko for at du ikke får optimal værdi ud af din søgemaskineoptimering. Så få det fixet – helst allerede i dag – og bekymr dig ikke om det mere. Du kan tilmed opleve at du får bedre rankings og færre afvisninger på dit website. Dette parameter er vigtigt, eftersom det er noget som kunder og brugere vægter højere og højere efterhånden. Nogle browsere advarer direkte brugerne mod at åbne sider, der ikke er https. Du fixer det ved at tage kontakt til din lokale udvikler eller laver pegningen selv.
Vælg 10 sider du vil fokusere på at SEO-optimere
Udvælg de undersider på dit website som du vil fokusere på. Det kan lyde ukomplet at du skal udvælge og kun optimere få sider, men hæng på, og jeg skal forklare dig hvorfor det er en god idé.
Når du udvælger de 10 mest besøgte sider eller de mest omsætningsdygtige sider på din hjemmeside så fokuserer du benhårdt på dem. Hvis du vil optimere på alle undersider, bliver det hurtigt både uoverskueligt og uoverkommeligt. Når du begynder med bare 10 sider, bevarer du lettere overblikket og holder snuden i SEO-sporet. Og så kan du senere bruge dine gode erfaringer, og optimere flere af undersiderne.
Tilmed vil du kunne se effekten af dit arbejde på de sider som du har fokuseret på, kontra de sider som stadig mangler dit fokus på SEO-fronten. Bruger du Google Analytics som du bør, husker du selvfølgelig at sætte en annotering så du ved hvornår du har lavet en ændring, og dermed kan forklare den flotte opgang i den trafik, du vil opleve.
Titletags og metabeskrivelser
Uanset hvordan vi vender og drejer SEO, arbejder vi hos Shark & Co. til hverdag stadig med titletags og metabeskrivelser. Vi ser flotte resultater for vores kunders hjemmesider og webshops. Men kunsten at skrive et godt tiltetag kan være svær, da formuleringerne skal tilgodese Google. Samtidig skal det fremhæve noget brugerne kan bruge til noget. Det kan f.eks. være specielle USP’er som vi vurderer kunderne er tiltrukket af. Det kan også være et informationsgivende titletag eller metabeskrivelse. Vi sætter derfor en stor ære i at definere titletags korrekt overfor Google, men også overfor kunderne. Du har ganske kort tid til at fange kunderne når de søger på Google. På sin vis er det paradoksalt hvis du kæmper hårdt for at komme i toppen af søgeresultatets side 1, for så at blive fravalgt fordi det titletag du har skrevet, ikke giver værdi for kunderne.
Med hensyn til længden på titletags og metabeskrivelser, er der rigtig mange bud. Det bedste du kan gøre, er at holde dig indenfor 50 – 60 tegn på titletagget og ved metabeskrivelsen lave 150 – 160 tegn. Det du efterfølgende skal gøre, kommer i næste step:
Lav en site search ude på Google
Skriv: ”site:ditdomæne.dk” og søg på Google. Resultatet viser alle indekserede sider for dit domæne, og du kan her se om et titletag eller en metabeskrivelse er for langt. Er enten titletag eller metabeskrivelse for lang, bliver de cuttet af med 3 prikker i enden. Gør de det, skal der kortes ned. Du kan evt. lege med ordstillingen og se om det fjerner nogle fyldeord som ikke behøver at stå der.
Udbyg dine ”tomme” sider med nyt indhold
Mange webshops har tomme sider med kun deres produkter på en given URL. Dette kan med fordel søgemaskineoptimeres med mere tekst. MEN vær opmærksom på at placere teksten strategisk korrekt. Hvis du lige bytter plads med slutbrugeren et øjeblik, så tænk over den irritation du oplever, hvis du ikke kan se produkterne, når du lander på en side. Derfor bør du ikke lægge al din tekst i toppen af siden, men i bunden. Google læser ganske vist oppefra og ned, men du vil ikke risikere at teksterne tager kundernes fokus fra det, det i virkeligheden handler om, altså produkterne.
Derfor bør du have en søgemaskineoptimeret teaser-tekst på ikke mere end 3-4 linjer i toppen og en større tekstmængde i bunden af siden. Her snakker vi som udgangspunkt et minimum på 500 ord.
Definer overskrifter med H1’er, H2’er og H3’ere til resten
Husk at definere dine overskrifter med de rigtige H-tags. Derved kan Google og de andre søgemaskiner nemmere tage fat i dit indhold. Det kan lyde oplagt og ligetil. Faktum er desværre bare, at flere af de større danske og udenlandske webshops eller informationssites ikke gør brug af dette nemme trick. Se det som en slags onpage sitemap, hvor du klart og tydeligt definerer overfor søgemaskinerne, at denne overskrift definerer sidens indhold. Derved kan du spare på Googles crawl-budget og få indekseret mere af dit gode indhold.
Skriv “ALT tekster” og “ALT tags” til at optimere billederne
ALT tekster og ALT tags er egentlig det samme, der som så mange andre kære børn har mange navne. ALT tags er det du sætter på dine billeder, så Google kan aflæse, hvad der er på billedet. Google kan ganske enkelt (endnu) ikke se hvad der er på dine billeder, og ser bare et element på din side. Når du sætter ALT tags på, kan Google læse hvad der er på billedet. Du vil på baggrund af dette dukke op i billede-søgningerne på Google. Du øger altså herved din eksponeringsandel. Samtidig øger du dermed også chancerne for at kunderne vælger netop din side, når de skal shoppe eller finde information.
Linkbuilding
Ekstern eller intern linkbuilding. Hvad er forskellen? Måske du har regnet ud, at ekstern linkbuilding er udefrakommende links som peger ind på dit website fra andre websites. Modsat er intern linkbuilding interne links på din egen side, som peger fra en intern URL til en anden. Her vil vi fokusere på intern linkbuilding, som du kan bruge til at styre dine brugere rundt på dit website, som var det i et supermarked, hvor mælken er strategisk placeret langt væk fra indgangen og kasselinjen.
Lad os tage f.eks. udgangspunkt i en møbelhandlerwebshop og en kunde der kigger på senge. I teksten på sitet kunne der med fordel stå noget om hvilke ben der passer til denne type seng. Der kunne tilmed være et link til en underside om sengeben. Der kunne stå noget indledende om specifikationerne på sengen og være et link til en anden side som er mere informativ, og der kunne også være link til en side med dyne- og pudebetræk. På den måde tager websitet kunden i hånden og guider hende gennem butikken, så det er nemt at finde relevante varer og få dem i kurven – og slutteligt betale ved kassen.
Mangler du hjælp til din SEO?
Følger du ovenstående råd, er du godt på vej imod en bedre SEO position. Det vil også sige flere organiske side 1- placeringer ude på Google.
Har du brug for uddybende råd og vejledninger til arbejdet? Så må du ikke tøve med at kontakte enten Dennis eller Sarah – du kan også finde vores kontaktoplysninger her
God arbejdslyst!