Kunde
Dansk Boligbyg
Shark & Co. har hjulpet med
- Strategi
- Branding
- Konceptudvikling
- Visuel identitet
- Salgspræsentation
- Content marketing
- E-mail marketing
- Digital strategi/omstilling
- Webdesign
- SEO
- Digitalt content
- Film
- Guerilla marketing
- Kataloger
- Printannoncer
Hvad siger kunden?
Du er mere end velkommen til at spørge:
Djon Bang
PR-chef, IT/Kommunikation
hos Dansk Boligbyg
Mod og autenticitet giver pote i form af øget kendskab og branding
Udfordring
Dansk Boligbyg A/S har været kunde hos Shark & Co. siden 2009. Som en driftig og fremsynet hoved- og totalentreprenør har Dansk Boligbyg i den tid gennemgået stor udvikling og vækst, både internt og eksternt. Herunder en omfattende, mangeårig opgave, der startede i 2015, med at definere og implementere virksomhedens værdier. Både blandt medarbejderne og senere udadtil overfor kunderne som et løfte til markedet.
Løsning
At fremsætte løfter i markedet kræver mod. For det første skal man turde stole på værdiforankringen internt, så man er sikker på at kunne efterleve det, man lover. Og for det andet skal man være villig til at gennemgå en krævende proces over tid, der til gengæld skaber værdifuld branding, når den lykkes.
Derfor begyndte vi indefra i arbejdet med at implementere Dansk Boligbygs værdier. Først skulle værdierne blive en levende del af virksomhedskulturen – og ikke bare generelle begreb. Det krævede, at alle medarbejdere ved, hvad der menes med hver enkelt værdi, og hvad den betyder i praksis for måden man omgås hinanden og kunderne.
Da Dansk Boligbygs værdier var solidt indarbejdet i organisationen, vendte vi dem på hovedet og formulerede dem i kundeperspektiv: Hvad kan du som kunde forvente af Dansk Boligbyg? Ved at medarbejderne så værdierne kommunikeret udadtil som et løfte til markedet, forstærkede vi samtidig den interne forankring af værdierne. Undervejs i processen testede vi indsatsen med en kendskabsanalyse i 2018, der viste, at Dansk Boligbyg nu er kendt for det, de lover.
Shark og Co. har igennem årene også hjulpet Dansk Boligbyg på rejsen med at udvide den traditionelle markedsføring med en digital strategi, bl.a. en målrettet indsats på LinkedIn. Her snakker vi udover annoncering et aktivt engagement på platformen fra både medarbejdere og virksomheden selv.
“Hos Shark & Co. kan man være sikker på altid at få kompetent, velovervejet og professionel sparring. Med deres store forståelse for vores virksomhed og markedet er de gode at udfordre os, så vi altid er på forkant og klar til at rykke i nye retninger, bl.a. digitalt.”
Djon Bang, PR-chef, IT/Kommunikation hos Dansk Boligbyg
Godt content fortjener at leve længe. Derfor bruger vi bl.a. PR-hjulet til at komme hele vejen rundt om historierne og belyse dem fra flere vinkler, så historierne bliver alsidige og interessante for flere målgrupper og medier.