Kunde
Gist & Vist
Services
Hvad siger kunden?
Du er mere end velkommen
til at spørge:
Helena Jakobsen, Sales Manager
Enjoy Faroe Islands
Business, der går under huden
Udfordring
Alle kender Hotel Føroyar – altså internt på Færøerne. Det 4-stjernede hotel er Færøernes første og største konferencehotel og har en unik arkitektur indbygget i klipperne over Tórshavn med udsigt til havet og den rå, vilde natur.
Hotellet har ikke rigtig haft konkurrence på business-området indtil 2020, hvor bl.a. Hilton åbnede et 4-stjernet konferencehotel i Tórshavn. Derfra opstod behovet for en indsats, der skulle brande Hotel Føroyar som business destination overfor resten af Danmark, der trods alt kun ligger en 2-timers flyvetur væk.
Udover at tilbyde konferencelokaler skræddersyer Hotel Føroyar oplevelser til sine businessgæster – lige fra teambuilding og sightseeing til ren fornøjelse, hvor man kommer helt tæt på kulturen og øens beboere. Oplevelserne arrangeres af deres søsterselskab, incoming bureauet Enjoy Faroe Islands, som de arbejder tæt sammen med i hverdagen.
Løsning
Nu er der jo intet, der måler sig med at opleve noget på egen krop – så hvorfor ikke starte med en fælles workshop med kunden på Hotel Føroyar for at finde ind til kernen af hotellet og dét, de kan tilbyde?
Den udvalgte flok, vi sendte afsted, fik sig en uforglemmelig oplevelse. Og workshoppen resulterede i en unik kernefortælling til Hotel Føroyar og kreativt stof til de næste mange kampagner. Vores oplevelse af Færøerne var storslået, uventet og ganske enkelt fortryllende!
Derfor er det den samlede pakke af store oplevelser, som Hotel Føroyar og Enjoy Faroe Islands sammen faciliteter, der er kampagnens omdrejningspunkt.
Kampagnen foldes ud i både branding og taktiske budskaber i et flow på tværs af kanaler og medier, der skal skabe kendskab og imødekomme de eventuelle fordomme, man som dansker kan have om Færøerne. Jo, det blæser, og der er får allevegne (også på vejene) – men vidste du, at man finder gastronomi på Michelin-niveau og at Tórshavn alene byder på over 25 niche-restauranter med alt fra lokal gastronomi og Nordens friskeste sushi, til mørstegt lam frisk fra fjeldet eller finsk okse grillet over cubansk kul?
Den online indsats suppleres af en række ”statement-annoncer” i Børsen, designet til at skille sig ud fra mængden med sit atypiske look for en businessannonce.
Vi glæder os til at følge effekten og til det videre samarbejde!
Mange danskerne har aldrig været på Færøerne, selvom det ligger lige til højrebenet både afstands- og sprogmæssigt – og mange ved ikke, at det er væsentligt billigere i forhold til ”naboerne” Island og Grønland.
”Jeg elsker jeres kernefortælling om os! I har lavet et helt fantastisk arbejde, og jeg glæder mig til at se, hvad mere I kommer med.”
Helena Jakobsen,
Sales Manager på Enjoy, Faroe Islands