Kunde
mpeople

 

Services

Forretningsudvikling
Online
Kommunikation
Kampagner
Print

Hvad siger kunden?

Du er mere end velkommen
til at spørge:

Tommy Both Juul
CEO, mpeople

 

Teknisk ekspertise møder menneskelig indsigt

Udfordring

mpeople er et konsulent- og rekrutteringshus, som matcher virksomheder med specialister inden for tech og IT. I kølvandet på en sammenlægning med en anden virksomhed, ejerskifte og nye målsætninger stod mpeople med en kommunikationsstrategi, der var sammensat af brudstykker, som skulle samles og ensrettes. De ønskede sig en skarp profil med en stærk stemme og et visuelt løft – og ikke mindst en stringent fremadrettet plan for marketingaktiviteter og indsatser.

Løsning

Med store omstruktureringer foræres en oplagt mulighed for enten at starte forfra, rydde op eller genopfinde. Med andre ord kan man spørge sig selv: Hvad skal beholdes, hvad skal smides ud og hvad skal skabes på ny? For at skabe større sammenhæng og et stærkt kommunikativt fundament startede vi med at søge ind til kernen af, hvem mpeople er nu, i dag. Det arbejde mundede ud i en kernefortælling; Et manifest med mpeople’s løfte til både markedet og sig selv.

Hos mpeople møder man både teknisk ekspertise og menneskelig indsigt, og de to verdener forenes i den nye visuelle og kommunikative retning, hvor det meget specialiserede tech og IT-fokus blev suppleret med varme farver, øjenkontakt og en tone, der er helt nede på jorden – præcis som de selv er.

Budskaberne leveres med finurlige vendinger, ordsprog med et twist og masser af øjenkontakt og varme. De første annoncer var en del af en kendskabskampagne med fokus på generel branding.

”Vi har brug for nogle udefra til at skubbe til os, så vi kan få fokus på at vækste”

Tommy Both Juul
CEO, mpeople

mpeoples nye corporate identity med afsæt i kernefortællingen blev implementeret på alle kanaler – fra website og SoMe til salgspræsentation, roll-ups og brochurer.