Kunde
VisitMiddelfart

 

Services

Forretningsudvikling
Online
Kommunikation
Corporate image
Kampagner

Hvad siger kunden?

Du er mere end velkommen
til at spørge:

Gitte Buchberg
Turistchef, VisitMiddelfart

Nyt business-univers skal rykke møder og konferencer til Middelfart

Udfordring

Middelfart er en hyggelig købstad kendt for bl.a. Nordens største museum for keramisk kunst, Lillebæltsbroen samt den betagende natur langs den 117 km lange kyststrækning.

Hvad mange ikke ved er, at området har meget mere at byde på – særligt til erhvervssegmentet. Faktisk byder området på intet mindre end 10 hoteller, flere mere utraditionelle mødesteder samt et væld af aktiviteter, som er perfekte til alt fra teambuilding til at holde meningsfulde pauser i det faglige program.

Dét budskab var for godt til ikke at dele med verden, og derfor ønskede VisitMiddelfart hjælp til at skabe et nyt business-univers med fokus på at tiltrække flere møder og konferencer til området.

Løsning

I tæt samarbejde med VisitMiddelfart udviklede vi et helt nyt, selvstændigt site under navnet ”Vi mødes i Middelfart”, som samlede områdets hoteller, mødesteder og (erhvervsrelevante) aktiviteter under ét tag. Målet var at skabe et værdifuldt add-on til hoteller og aktører i området – ikke en konkurrent. Derfor blev alt indhold bygget op efter hurtigst muligt at lede kunden videre ind på hotellernes egne hjemmesider for at foretage bookningen der.

Hvor ”møder og konferencer” før havde haft en enkelt underside på visitmiddelfart.dk fik det nu sit helt eget site. Adskilt fra leisure-indholdet var der bedre plads til at inspirere, informere og målrette budskaberne efter erhvervssegmentet, hvilket også gav en langt bedre kunderejse – både ift. at navigere rundt på sitet, men også fordi vi nu kunne lede målgruppen det rigtige sted hen i forbindelse med fx annoncering på LinkedIn.

Der er et særligt sammenhold i Middelfart. Her er der både virkelyst, nærvær og en uformel professionalisme, der gør, at man som gæst både kan være, lære og opnå meget mere sammen – uanset om man mødes 10 eller 1.000. Det skulle naturligvis skinne igennem på sitet, hvor ”sammen” blev kodeordet og den røde tråd gennem både tekst og visuals.

På billedet står der: Meget mere sammen
Billede af hjorte i flok
Billede af to personer der går tur i Hindsgavl ved vandet
Macbook der viser vimødesimiddelfart websitet

”Samarbejdet med Shark & Co. har været nemt og ubesværet. De har sat sig grundigt ind i, hvem vi er, suppleret os, hvor vi har haft brug for det og fungeret som en naturlig forlængelse af vores team. Deres altid tilgængelige support og proaktive tilgang gør dem til en værdifuld samarbejdspartner, og de er virkelig gode til at spørge ind, følge op og udfordre os – altid med fokus på at opnå det bedste resultat.”

Gitte Buchberg, Turistchef, VisitMiddelfart

For at føre tilhørsforholdet til VisitMiddelfart videre tog vi udgangspunkt i den eksisterende designmanual. Derfra videreførte vi farverne guld og turkis, men supplerede med en ny, dyb blå – både for at give sitet sit eget udtryk, fordi farven signalerer business og ikke mindst fordi den minder os om Lillebælt og derfor smukt komplimenterer sidens billed- og videomateriale fra området.

Opsætning med farverne deep blue og light sea
Billede af bomærket for Vimødesimiddelfart som viser et vindue med en bøle og et træ.

Uanset hvilket møde- eller konferencested, du vælger i Middelfart, vil du altid have udsigt og let adgang til smuk natur. Derfor fik logoet form som et vindue – med en bølge fra bæltet og et træ fra skoven.

”Vi kan sige vores mening, og de lytter – virkelig lytter – og tager vores idéer, drømme og tanker med hjem i maskinrummet, hvor de bliver forvandlet til løsninger, der rammer præcist og passer til vores værdier og brand. De er mere end et bureau; De er en strategisk sparringspartner, der skaber værdi i både daglige opgaver og langsigtede initiativer. Og så skal man heller ikke underkende vigtigheden af den gode relation og åbne dialog, vi har, hvor der også er plads til humor og hyggelige snakke.”

Gitte Buchberg, Turistchef, VisitMiddelfart