• Effektfuld markedsføring? Nemt: Du skal bare sige det rigtige på den rigtige måde i det rigtige medie på det rigtige tidspunkt.

Stærke budskaber

Hvad er dit budskab? Du skal vise, at det din forretning tilbyder af værdi er relevant og interessant. Og din målgruppe skal helst også kunne genkende dig, så du ikke skal starte fra bunden hver gang, men kan bygge oven på det, du allerede – forhåbentlig – er kendt for.

 

Opmærksomhed og genkendelighed

Dit kommunikationskoncept skal forankres i fællesnævneren for, hvad du tilbyder, og hvad din målgruppe har af interesser og behov. Det er grundlaget for tiltag og iscenesættelser – så du har relevans og er genkendelig. Og så skal det kunne foldes ud i kommunikation og markedsføring, der vækker opmærksomhed. I de medier din målgruppe bruger.

Verden bliver mere og mere digital

Naturligvis kan vi lave printannoncer. Eller et reklamespot, en profilfilm og en online video – uanset om det er den hurtige, håndholdte eller det store produktionsstykke. Naturligvis kan vi lave en tryksag. Online fylder mere og mere, så naturligvis kan vi også hjælpe dig dér. Både med et brugervenligt website, der er nemt at holde ved lige, og med at give dig et digitalt forspring på søgemaskiner, sociale medier og hvad du nu ellers har behov for.

Hvilke medier, du skal bruge, er egentlig kun et spørgsmål om, hvad der bedst kan bringe dit budskab ud til din målgruppe.