Fra diversitet og inklusion til miljø og klima, er ESG (Environmental, Social og Governance) blevet et afgørende konkurrenceparameter, man ikke længere kommer udenom. Skærpede krav til ansvarlighed – både fra lovgivning og høje forventninger fra samarbejdspartnere og forbrugere – sætter dagsordenen for virksomheders strategi & drift, position og markedsføring. Men én ting er compliance, der i sig selv kan kræve en stor indsats. Noget andet er at få det bedste ud af jeres indsats i virksomhedens kommunikation og markedsføring.
Udfordringen er den generelt voksende mistillid til budskaber, som kun forstærkes af den nye informationsvirkelighed, hvor bl.a. fake news, AI-drevet misinformation og greenwashing gør os på vagt. Derfor er det nødvendigt som virksomhedsejer at have en plan for, hvordan du vil kommunikere din virksomheds ESG-tiltag på en transparent, effektiv og troværdig måde, der samtidig holder sig inden for lovens rammer.
Fordelene ved at fortælle om jeres ESG-indsats
Det er tillidsvækkende
En vellykket strategi for ESG-kommunikation bygger bro mellem virksomhedens værdier og markedets forventninger. Transparens i forhold til din virksomheds ESG hjælper med at opbygge og bevare tilliden blandt dine kunder, medarbejdere og i den offentlige mening generelt. Når din virksomhed åbent deler sin fremgang, sine udfordringer og sine planer inden for ESG, giver det et autentisk indtryk af ansvarlighed, der kan forstærke loyaliteten blandt jeres interessenter.
Det tiltrækker og fastholder investorer
Mange investorer fokuserer på ESG-faktorer som en central del af deres due diligence-proces. Her ser de på virksomhedens ESG-præstationer for at vurdere potentielle risici og muligheder. Ved at være transparent omkring ESG-tiltag kan din virksomhed tiltrække og fastholde investorer, der er interesserede i langsigtede, bæredygtige investeringer.
Det forbedrer din employer branding
En stærk ESG-profil kan tiltrække og fastholde talenter, som ønsker at arbejde for virksomheder, der bidrager på flere bundlinjer end blot den økonomiske. I en tid med tiltagende klimaforandringer har især de yngre generationer stort fokus på at bidrage positivt til den grønne omstilling.
Det kan Shark & Co. hjælpe med
Vores specialister kan hjælpe med at lægge en strategi for, hvordan I får fortalt de gode historier på en måde, der giver maksimal værdi på alle bundlinjer.
Transparens er nøglen
Det vigtigste element i en vellykket strategi for ESG-kommunikation er gennemsigtighed. Naturligvis i forhold til faktuelle data, men også i forhold til at dele virksomhedens bæredygtighedsrejse. Det behøver ikke kun at være succeserne, man får indblik i, men også de udfordringer, I står over for – og ikke mindst hvordan I løbende overkommer dem. Det menneskeliggør din virksomhed, og gør dine initiativer mere relaterbare.
Undgå greenwashing
Markedsføringslandskabet er i konstant forandring, bl.a. drevet af strammere reguleringer, som EU’s kommende CSRD-regler og en generel skepsis over for greenwashing. For at navigere optimalt i dette landskab er det vigtigt at gå væk fra overfladisk ESG-markedsføring og i stedet fokusere på ægte transparens. Læs mere om, hvordan du undgår greenwashing her.
Fokus på den større sammenhæng
Som bureau ligger vores fokus på, at jeres kommunikation og narrativ er autentisk og hænger sammen på tværs af medier og platforme. Vi ønsker at gøre dine ESG-indsatser håndgribelige og forståelige, fx ved at bruge cases og succesfortællinger der illustrerer, hvordan din virksomhed har gjort en dokumenterbar forskel. Eller ved at give dine ansatte en stemme og lade dem være ambassadører for dine ESG-initiativer. Når medarbejderne engagerer sig og kommunikerer om deres bidrag til bæredygtighed, forstærker det autenticiteten i din kommunikation.
Vi kan hjælpe med alt fra tekst til din hjemmeside og digitale kampagner til sparring på strategiske samarbejder med andre aktører, der kan forstærke effekten af jeres samlede ESG-initiativer.
Ring og få en snak med vores ESG-specialist Mette Due Ladefoged