Hvad er en kernefortælling og hvorfor skal du have en?

Giv dine kunder et løfte

Din kernefortælling er dit løfte til kunden. Det er her, du klart og tydeligt fortæller, hvad kunden kan forvente af dig og dit produkt eller service. Hvis det, du lover, svarer til kundens forventning, virker kernefortællingen som et håndtryk – I har en aftale, kunden husker dig bedre og køber gerne noget af dig igen.

Samtidig kan du bruge din kernefortælling internt. For hvad betyder løftet til kunden for jeres produktudvikling? For jeres kundeservice? For produktionen? Et løfte til kunden forpligter til at gøre alt, hvad I kan, for at opfylde det. Også uden for mødelokalet og på de dage, hvor I har travlt med drift.

Få hjælp til at tydeliggøre dit løfte til kunden
Shark & Co. Elenah - Tekstforfatter & konceptudvikler
Shark & Co. Camilla - Tekstforfatter & konceptudvikler

Dine kunder er ligeglade med din mission og vision

Hos Shark & Co. arbejder vi ikke med mission og vision i klassisk forstand. Det lyder måske voldsomt, men dine kunder aner faktisk intet om din mission og vision – og det rager dem! Dine kunder vil bare gerne vide, hvad dit produkt gør for dem.

Se på dig selv: Når du drikker en cola, vælger du så den fra firmaet med en mission om at skabe flere smil, eller den fra firmaet med en mission om at give inspiration til øjeblikke af optimisme og livsglæde? Ja, det er Pepsi og Coca Cola, og du har sikkert en favorit, men næppe på grund af mærkets mission (og hvis du i øvrigt kan se en afgørende forskel mellem dem, er du ret skarpsindig).

I stedet koger vi din virksomheds essens ned i en kernefortælling, som på en relevant og autentisk måde tydeliggør jeres løfte overfor kunderne og bringer jeres brands personlighed frem i lyset.

Få en snak om en kernefortælling i stedet for mission og vision
Shark & Co. Allan - Direktør

Lad os hjælpe dig med at fortælle din historie

Brænder din virksomhed inde med de gode historier? Alle virksomheder har noget på hjerte, som kan berige ikke kun deres kunder, men også deres medarbejdere.

Hos Shark & Co. udvikler vi kernefortællinger sammen med de af vores kunder, der ønsker et solidt grundlag for deres markedsføring og et nyt afsæt for en fælles, intern kultur.

Som for eksempel Hotel Føroyar på Færøerne, hvor vi sammen i en workshop gravede ned til grundfjeldet af deres brand. Snakkede vi værdier, vision og mission? Ja da. Men resultatet blev en kernefortælling, der fremover danner grundlag for hotellets kommunikation og kampagner både online og offline. Det skaber større sammenhæng og gør det nemt for potentielle kunder at afkode, hvilken oplevelse de kan forvente, når de booker hos Hotel Føroyar fremfor hos konkurrenten.

Kontakt os i dag, og lad os sammen skabe indhold, der ikke kun fortæller din historie, men også gør en reel forskel for din bundlinje.

Tag første skridt i dag
Shark & Co. Sophie - Digital Art Director

Vi har bl.a. skrevet kernefortællinger for disse kunder:

9altitudes

Steel Products

”Digital transformation rummer en masse muligheder – og vi har meget at tilbyde vores kunder. Derfor har vi også meget, vi gerne vil fortælle. Da vi ønsker, at kundernes samarbejde med 9altitudes skal være nemt, ønsker vi også en klar kommunikation. Det var ikke let at kombinere alt i én kernehistorie. Tekstforfatterne hos Shark gav os dog den ’nede på jorden’ kernehistorie, vi ledte efter – med en masse gode metaforer, der gjorde den let at forstå. De fangede essensen af vores ord og omskrev dem på en måde, vi ikke selv kunne.”

– Tim Claes, CCO, og Charlotte Hansen Møller, International Marketing Manager hos 9altitudes.
Shark & Co. Reklamebureau 9altitudes case grafiske elementer sherpa