Hvorfor er konceptudvikling så afgørende?

Konceptudvikling med Shark & Co

Hos Shark & Co. er vi kendt for at udvikle vores kunder, bl.a. gennem konceptudvikling, som går hånd i hånd med forretningsudvikling. Med vores lange historik i branchen har vi set trends komme og gå, og vi forstår, hvad der kræves for at skabe et varigt indtryk og rykke jeres position i markedet.

I vores verden fortæller det rette koncept din virksomheds historie på en måde, der resonerer med din målgruppe. Et stærkt koncept skaber en helhedsoplevelse og en følelsesmæssig forbindelse, der får kunderne til at føle sig værdsatte og forståede – som er hele forudsætningen for salg og loyalitet.

Vi er reelt dedikerede til at øge din konkurrencekraft. Det betyder, at du kan forvente en partner, der også har hånden på kogepladen. Uanset om du kommer til os med visioner om noget helt nyt, eller du ønsker at booste et eksisterende brand, er vi her for at sikre en flyvehøjde, der gør en forskel.

Lad os stå for din konceptudvikling
Shark & Co. Camilla - Tekstforfatter & konceptudvikler
Shark & Co. Magasin

Sådan udvikler vi koncepter med dig

For at kunne skræddersy et koncept til din virksomhed, skal vi have jeres DNA under huden, så vi forstår kernen i virksomheden. Du kan forvente en masse spørgsmål om jer, hvor I har været og hvor I gerne vil hen – også de mere udfordrende af slagsen, som ofte giver konstruktive indsigter.

Sammen definerer vi klare mål og afstemmer forventninger og leverancer, så alle er trygge gennem hele processen. Herefter starter arbejdet med at analysere data om din målgruppes adfærd, præferencer og behov. Vi ser også på aktuelle markedstrends og dine konkurrenter, og identificerer muligheder og trusler. Alt sammen for at opnå en holistisk forståelse af markedet og den kontekst, konceptet skal placeres i.

Bevæbnet med indsigter går vi i gang med selve konceptudviklingen. Vores team er sammensat af kreative tænkere, specialister og strateger. Det sikrer, at vi kommer hele vejen rundt og skaber et koncept, der både er i tråd med din virksomheds vision og resonerer med din målgruppe.

Konceptudvikling er en iterativ proces, så når vi har et første udkast, præsenterer vi det for dig og dit team. Her bruger vi jeres feedback til at finjustere konceptet, til det sidder lige i skabet.

Som regel fortsætter vores samarbejde herefter, idet vi som bureau helt lavpraktisk varetager alt, der vedrører at folde konceptet ud – fra kampagnestrategier online og offline, udarbejdelse af materiale og opsætning, til monitorering, løbende justering af indsats og afrapportering.

Klar til at tage det første skridt?
Shark & Co. Sarah og Kathrine - Team online, SEO, SEM, SoMe

“Det har været den bedste åbningskampagne nogensinde for MENY. Salget var over budget, og så fik vi en opmærksomhed, vi ikke engang havde drømt om: Medier der tog kampagnen op, mere end 700 jobansøgere, kommunen der kontakter os og refererer til vores kampagne.

Og så er der den interne fornøjelse i at følge med i kampagnen. Det har virkeligt gjort en forskel at turde at være modig.”

– Bo Petersen, Salgschef Dagrofa.
Meny annonce med tekst og logo på billede baggrund med landevej og transporter