Lars Reinholt Nielsen
Tekst & Koncept

Nyt, nyt, nyt

Du har jo allerede opdaget vores nye website – ellers ville du ikke kunne læse dette. Måske vidste du ikke, at det er nyt, men det er det. Hurra for dét, og så er det i sig selv næppe vigtigt for dig.

Nyt logo

Vi har også strammet vores eget grafiske univers op. Vi har endda fået et nyt logo. Bureauet har de seneste år vokset sig større: Flere folk, flere og tungere kompetencer. Det tidligere logo med sin slanke typografi lignede os for lidt. Du kan se det nye logo for oven.

Lidt af os selv

Og ja, der er høvlet lidt af. Det er fordi vi giver lidt af os selv i hver opgave. Lidt engagement og lidt mere. Det er helt naturligt – det er sådan vi er. Og der er ingen fare for, at vi bliver slidt op, for vi vokser imens.

Du kan få en længere fortælling om vores nye logo, næste gang, vi mødes. Hvis du er interesseret. Ellers kan du nøjes med at få et nyt visitkort.