1. april 2019
Nyt større navn: Hval & Co.
Shark & Co. får nyt navn. ”Vi er jo vokset meget både i antal hoveder og kompetencer i løbet af de seneste år”, fortæller direktør Allan Forum, ”så nu synes vi, at vi har nået en størrelse, hvor vi er større end en haj, og derfor lå skiftet til ”Hval & Co. lige for”.
Vi støtter stadig havene
Med navnet Hval & Co. holder bureauet fast i sine maritime rødder – og det giver stadig mening at støtte indsamling af plastik fra verdenshavene gennem 4Ocean. Så bureauet vil fortsat sende 2 % af overskuddet til 4Ocean. ”Hvis vi før ville hjælpe hajerne til renere levesteder, gælder det jo lige så godt for hvalerne”, siger Allan Forum.
Mere ufarligt
Navneskiftet kommer også som et naturligt skridt i forlængelse af, at bureauet har udvidet ejerkredsen. ”Hvaler er langt mere sympatiske end hajer”, mener Mette Due Ladefoged, den ene af de nye medejere.
Testet med numerolog
Navneskiftet har været under opsejling i en længere intern proces. Blandt andet var bureauets grafiske linje forberedt til navneskiftet, da den blev lanceret i efteråret. ”Vi har testet det nye navn med en numerolog, og hun anbefalede, at vi ventede til april med at lancere navnet Hval & Co.” slutter Allan Forum.
Hval & Co. fortsætter på samme adresse og med samme medarbejdere som Shark & Co.
APRILSNAR!
Nej, uanset hvad vi påstod i går – 1. april – skal vi ikke være en tandløs bardehval med navnet Hval & Co. Vi er fortsat skarpe Shark & Co.
Og det er IKKE en aprilsnar, at vi vokser os større og større – og det er også stadig sandt, at vi giver 2 % af vores overskud til 4Oceans arbejde med at rense verdenshavene for plastikaffald.
Kontakt Allan, eller Mette og hør meget mere om opmærksomhed, 4Oceans arbejde og Shark & Co.’s støtte hertil. Du kan også støtte 4Ocean på: https://4ocean.com/