Shark & Co. er Børsen Gazelle 2018
Vi vidste jo godt, at det går godt. Godt samarbejde med kunder, der viser os større tillid og giver flere opgaver – eller anbefaler os til andre. Men at Shark & Co. ligefrem er sprunget ind i flokken af Børsen Gazeller 2018 kom alligevel som en overraskelse. Hurra!
Børsen kårer virksomheder som Gazeller, hvis de i de seneste fire år har vist positiv vækst og i samme periode har fordoblet deres omsætning eller bruttoresultat. Selv om hajer umiddelbart ikke har meget tilfælles med et gevirbærende dyr tilpasset tørre og ørkenagtige områder, er det blot skindet, der bedrager: Shark & Co. er Børsen Gazelle 2018.
Vi er glade. Vi er stolte. Vi vil gerne sige tak til alle kunder, samarbejdspartnere og andre, der har vist os tillid og godt samarbejde, for uden dét var vi ikke nået så langt. Og så er vi i øvrigt slet ikke mætte endnu – vi er bare godt på vej, og vi glæder os til det fortsatte samarbejde.